Astanga Yoga er en dynamisk form for yoga, hvor bevægelserne er tæt forbundet med dit åndedræt. Det skaber en flydende og meditativ træning, der samtidig styrker og stabiliserer kroppen.
I Astanga Yoga Studio undervises der efter en læringsmetode kendt fra byen Mysore i Indien, hvor alle opbygger og udøver deres yoga-praksis individuelt med hjælp fra læreren. Alle træner i samme rum, men på lidt forskellige måder, afhængigt af den enkeltes situation og behov. På den måde får du en yoga-praksis, der er tilpasset dig og som du kan lave selvstændigt.
Alle kroppe og aldre kan lave astanga yoga og du behøver ikke have erfaring eller viden om yoga for at starte. Det vigtigste er, at du har mod på og lyst til at lære noget nyt. Med regelmæssig træning vil du hurtigt opleve en større grad af klarhed, ro og styrke.
MYSORE HOLD
Astanga yoga klasser undervist på traditionel vis efter metoden fra Mysore, Indien. Her opbygger du en selvstændig yoga praksis trin-for-trin under kyndig vejledning af Eskil Schilling, autoriseret level II lærer fra SYC (KPJAYI). Der er Mysore hold alle hverdage, både morgener og eftermiddage.
YOGA TEKNIK, YIN YOGA OG WORKSHOPS
Prøv vores Yoga Talk and Technique for teknik, yin yoga, hvis du foretrækker rolige bevægelser og afspænding eller Yoga Sutra Class for yoga filosofi. Vi afholder også løbende workshops og events med internationale lærere.
STUDIET
Astanga Yoga Studio ligger centralt i København, på hjørnet af Fensmarksgade og Tagensvej. Studiet er et roligt og fredfyldt sted med plads til at trække vejret, meditere, dyrke yoga og være dig selv. Den primære underviser er Eskil Schilling. Eskil er autoriseret astanga yogalærer fra SYC
Det siger eleverne
Kom godt i gang
Opret medlemskab
Start med at oprette et medlemskab. Vi anbefaler at du forpligter dig til 3 måneder, det er den tid det normalt tager at komme godt i gang. Er du ny til Astanga Yoga anbefaler vi vores Introuge eller en personlig introduktion.
Se medlemskaberFørste gang
Det vigtigste er at komme godt i gang. Er du ny til Astanga yoga anbefaler vi at du deltager på Introugen eller booker en personlig introduktion. Her bliver du undervist i grundprincipperne for Astanga metoden og får på den måde lagt fundamentet for den bedste start på din fremadrettede træning. Har du allerede erfaring med Astanga og Mysore undervisningsformen, er du meget velkommen til at starte direkte på Mysore holdene.
Du er i gang
Når du kommer i studiet er vi der for at facilitere og støtte din med din yoga træning og din udvikling. Vi hjælper dig med at huske rækkefølge og udførelse, og hjælper dig videre med nye eller udfordrene stillinger indtil du kan dem selv. På Mysore hold opbygger du på den måde en selvstændig personlig praksis, som kan støtte dig livet igennem.
Sådan lærer du
Astanga yoga er let at lære – uanset alder og form. Med den unikke mysore undervisning lærer du trin for trin, og en ting af gangen.
Start med en indånding
Astanga Yoga træning starter med en meget enkel sekvens af yogastillinger, der udføres koordineret med dit åndedrag. Hver vejrtrækning forbinder de forskellige stillinger med hinanden.
Gentag
Derefter gentager du sekvensen indtil du husker den. Ved på denne måde langsomt at introducere stillinger, arbejder man inden for sine evner og bliver rolig, fokuseret og stabil i sin praksis.
Udvid
Når du kan huske sekvensen lærer du flere stillinger fra serien. På den måde arbejder du altid med noget du kan, og noget nyt du er ved at lære, der udfordrer dig.