|
Studiet
|
Ashtanga Yoga Studio
I Astanga Yoga Studio underviser vi i Astanga Vinyasa Yoga efter Sri K. Pattbhi Jois’ principper.
Vi åbnede i 2009, og vi tilbyder klassiske Astanga-timer, hvor alle er velkomne. Vi lægger vægt på, at undervisningen tager hensyn til den enkelte elev, hvad enten du er begynder eller erfaren udøver – og at du bliver inspireret.
Vi tilbyder mere end 50 timers skemalagt undervisning om ugen. Introtimer til at komme i gang, Basis (guidede) hold til at lægge et solidt fundament og Mysore-timer til at nå dybere ind i din personlige praksis. Vi holder jævnligt workshops med internationale topnavne. Pranayama, meditation og supplerende tematimer, hvor du kan udbygge din yogapraksis.
Udover de almindelige holdtimer har vi et koncept, som er helt nyt i yogaverdenen. Vi kalder det Open Space. Alle elever har adgang til studiet fra tidlig morgen til sen aften – du kan altså træne lige når det passer ind i dit skema. Lige meget om du træner inden for de skemalagte holdtimer eller uden for, er du velkommen i vores hyggelige køkken og chill out-område. Hæng ud og benyt lejligheden til at møde andre yogier.
Vores mål er at hjælpe dig til et sundt liv – at bringe yogaen fra måtten og ind i hver en del af dit liv. Vi giver dig omgivelserne, redskaberne og atmosfæren, som kan hjælpe dig med at forbedre dit fysiske og mentale velbefindende. Vores hold af danske og internationale instruktører hjælper dig stille og roligt gennem yogastillingerne. Sådan at du gradvist opdager og udvider dine muligheder og begrænsninger. Gradvist oplever du at bevæge dig fra det hektiske liv i en moderne storby til at finde den indre ro i dig selv.
På gensyn inden længe! |
LÆS MERE
NY TIL YOGA
Har du aldrig været til Yoga eller er det første gang du prøver Astanga yoga, så er du velkommen på vores introhold.
læs mere her
VIDEO
Se astanga yoga video på vores youtube link side
se video her
Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en gratis yogaklasse.
|